Negle

Gele Negle
Ønsker du en smuk negl med ”en smule eller meget længde på, skal du gå efter en gele opbygning. Når man bygger i gele, kan der i princippet laves lige så meget længde, som man ønsker. Der kan lægges en smuk lak eller dekoreres med nailart på gelenegle. Jeg vil altid råde og vejlede dig omkring valg af negle, hvis du er i tvivl.

Skabelon eller tipper
Jeg tilrettelægger altid negle behandlingen efter hvordan din naturnegl ser ud. Der kan enten bygges på en skabelon eller en tip. En skabelon er et klistermærke på 6×6 cm, som foldes sammen og lægges ind under din naturnegl, så geleneglen laves i forlængelse heraf. Har du en ”fri kant” på naturneglen, som skabelonen kan komme ind under, vil jeg vælge denne metode.

Hvis du fx bider negle eller din naturnegl er så kort at skabelonen ikke kan komme ind under, vil jeg ofte vælge at bygge på tipper. En tip er en lille plastik forlængelse som limes på kanten af naturneglen for at skabe noget at bygge geleneglen på. Holdbarheden af metoderne er ens.

Opfyldning
– Det anbefales at opfyldning sker indenfor 3 fulde uger, for at undgå skader på naturneglen. Læs mere under “opfyldning” i menuen.

Forstærkning af egen negl
Er du tilfreds med din naturnegl, men synes at den er lidt tynd i det, eller er du ikke til gelenegle, så kan en forstærkning være noget for dig. En forstærkning kan være en gennemsigtig gele eller gele med farve i, som lægges i tyndt lag, for at give neglen styrke. Hvis man ønsker det, kan der også lægges lak eller dekoreres på en forstærkning. Opfyldning anbefales hver 3. uge.

Manicure
Henvender sig både til mænd og kvinder. Kan du lide at have pæne og velplejede negle og neglebånd? Så er manicure lige noget for dig. En manicure indeholder afslappende håndbad, håndscrub og massage. Neglebånd rettes til, neglen klippes og files til. Der kan lægges en skøn lak på efterfølgende hvis man ønsker. Der afsluttes altid med plejende negleolie.

Gellak
Er du ikke til gelenegle men kan lide smukke farver eller et naturligt look, kan Gellak være noget for dig. Gellak er en meget holdbar lak som bliver lagt i 4 tynde lag. Først en base som beskytter din naturnegl og hjælper gellakken med at hæfte sig. Herefter 2 lag Gellak, som forsegles med en topcoat, for beskyttelse af Gellak og for at gøre den slidstærk. Holdbarhed op til 3 uger.

Algade 30A, 5683 Haarby
Tlf. 22 12 13 66
hallofwellness@hotmail.com

Hall of Wellness

Åben Efter aftale.
Booking af tider på
Tlf. 22 12 13 66